DEDIKERET GENERALIST

Hvad det EGENTLIG er jeg laver? Det lyder jo lidt pralende at sige, at jeg kan det hele. Det er heller ikke helt sandt – og så alligevel… Har du en kommunikations-opgave, så kan jeg hjælpe dig med at få den løst. Fordi alt hvad jeg ikke selv kan, er der nogen i mit netværk der kan.

Mine kunder oplever det ikke som om at de arbejder med flere leverandører. Jeg står for både briefing, håndtering og fakturering, og jeg tager det fulde ansvar for det færdige produkt.

Nedenfor får du en lille beskreivelse af, hvordan jeg ser mig selv som henholdsvis illustrator og art director.

ILLUSTRATOR

Jeg har tegnet siden jeg var en lille dreng, og har gennem mit liv anvendt det i forskellig sammenhæng, kommercielt og kulturelt. I det seneste år har jeg dog intensiveret indsatsen, og arbejder nu med illustration over halvdelen af min tid. Det har givet mig fornyet energi til reklame-arbejdet og desuden tilføjet en ekstra dimension til mit arbejde.

Jeg arbejder hovedsagelig med bog-covers, men også blogindlæg, magasinillustrationer, udsmykninger, plakater, speed-drawing og alverdens små vignetter. Jeg arbejder med mange redskaber, dog ofte elektronisk.

ART DIRECTOR

Jeg har 20 års reklame-erfaring og arbejder på alle platforme med alle typer forretning. Mindre kunder kører jeg oftest alene, lidt større budgetter samler jeg gerne teams som jeg kan udvikle og brainstorme sammen med. Hvis ikke de samler mig.

Jeg har været kreativ direktør på reklamebureau i 10 år, og har derfor erfaringen i at overskue alle processerne i arbejdet, fra det kommunikationsstrategiske og konceptuelle til den endelige eksekvering og opfølgning.

Her kan du læse om min privatoplysningspolitik

NETVÆRK

Mit netværk er helt centralt for mig når jeg arbejder. Det er med deres hjælp at jeg kan løfte ret mange af de opgaver jeg får betroet i hverdagen. Vi giver hinanden opgaver, vi støtter hinanden, udfordrer og sparrer og udnytter hinandens kompetencer. Det meste af netværket er centreret omkring 5te Sted, på Gothersgade, hvor jeg har mit kontor.

CV

2010-Stifter Jon Kabell ApS
2005-2010Kreativ direktør og partner, Full Circle Reklamebureau
1999-2005Kreativ direktør, Brandt & Co. Reklamebureau
1996-1999Art Director, Brandt & Falk Reklamebureau
1994-1996Art Director Jauer Grafik
1991-1993Driver virksomhed der maler kulisser
1988-1990Illustrator og tegneserietegner for fagblade o.lign.
1982-1984Maler graffiti mod betaling for ungdomsklubber o.lign
1979-1980Starter avis med kammerat indtil det bliver cencureret af skolen

WHAT SHE SAID

urte2“Jon er fast tegner for digitaliseringsafdelingen på Lindhardt og Ringhof. Han arbejder hurtigt og er skarp på briefet. Han har desuden stor variation i sin streg, er meget selvkørende og overrasker hele tiden, både i forhold til motiv og samlet løsning. Vi bruger ham i høj grad til børnebøger og bøger hvor vi ønsker en illustration. Jon leverer så færdige forsider med helstøbte typografiske løsninger.”

Urte Katrine Andersen, Redaktionskoordinator, L&R Digital

WHAT HE SAID

paw2 “Jon har været en stor hjælp i forhold til at sparre om kommunikationen. Han formår at se hele vejen rundt om problemstillingen, selvom vores kommunikationsudfordringer er meget komplekse. Vores briefing- og brainstorm-møder er meget inspirerende, og vi føler os altid trygge ved at opgaven er forstået. Design-og kommunikationsniveauet er højt i løsningerne og opgaven bliver altid fulgt helt til dørs.”

Paw Engsbye Rasmussen, Vicedirektør, BvB